Mark Stangerup

Mark Stangerup

Mark Stangerup

En af de hemmelige ingredienser i en god videoproduktion er lyden. God lyd er medvirkende til at dit budskab fremstår klart, tydeligt og professionelt.
Hvis du har set fjernsyn i de sidste 15 år, har du højst sandsynligt hørt Marks arbejde på et tidspunkt. Om det er programmer om månedslange ekspeditioner i Namibia, dokumentarer om stillehavsøer der forsvinder, udsendelser med med de royale eller satire på DR3, har han sikret at lydsiden fremstod bedst muligt.
På konferencen vil Mark holde et oplæg om hvordan du sikrer god lyd på dine optagelser. Hvilke typer mikrofoner skal du bruge til de forskellige opgaver? Hvilke mikrofoner skal du investere i? Hvordan indstiller du udstyret så du sikrer en optimal optagelse? Hvilke udfordringer kan du komme ud for rent lydmæssigt på en optagelse, og hvordan kan du løse dem eller helt komme dem i forkøbet? Disse og andre spørgsmål vil blive besvaret i hans indlæg.
Mark har arbejdet for de fleste af landets store tv-produktionsselskaber igennem de seneste 15 år. Han har arbejdet på både små og store produktioner i ind- og udland, og er vant til at få det bedste ud af de givne optageforhold.